Lær at blive en bedre og mere effektiv sælger – helt uden at være anmassende.
Salg er noget, som mange frygter, ofte fordi de selv har haft en ubehagelig oplevelse med en sælger, der forsøgte at sælge dem noget, de egentlig ikke havde brug for. Men sådan behøver salg ikke at være – det kan nemlig sagtens være en behagelig og værdifuld proces for både dig og dem, du er i dialog med. Det handler udelukkende om at vide, hvordan man gør.
I denne artikel får du tre gode råd til, hvordan du sælger mere med en nærværende og autentisk tilgang til salg.
Bliv god til at lytte
Mange tror at en sælgers fornemmeste egenskab er at snakke, men faktisk er det mindst lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere, at lytte. En af de vigtigste evner at erhverve sig, hvis man vil være en dygtig og nærværende sælger, er at kunne motivere sine kunder til at fortælle om deres udfordringer, muligheder og problemstillinger. Så kan du nemlig selv målrette din dialog til at omhandle, hvordan dit produkt eller din service kan løse præcis den udfordring eller mulighed, de står med. Dermed kan du også eliminere meget ’overflødig’ snak, hvor du ellers ville have fortalt om dit produkts egenskaber i en kontekst, der ikke har relevans for den modtager, du i øjeblikket sidder overfor.
Målret din indsats
Hos Kundeakademiet arbejder vi i høj grad med at målrette sin indsats, så man udelukkende benytter de mest værdifulde strategier, der passer til den person, man sidder overfor. Her arbejder vi indledningsvist med især personlighedstyper. Der er nemlig flere måder, hvorpå man hurtigt kan identificere, hvilke præferencer den, man sidder overfor, har.
Dermed kan man bedre præsentere sine egne tanker og ydelser på den måde, der ræsonnerer allerbedst hos kunden. Dine argumenter skal nemlig give mening for dem og deres nuværende situation. Hvis ikke de gør det, er du meget mere tilbøjelig til at miste deres interesse i løbet af processen. Derudover øger en målrettet indsats chancen for, at en ny kunde får en positiv opfattelse af dig og føler, at du kan relatere til dem og deres virksomhed. Dette kan desuden på sigt føre til en tættere og mere produktiv relation, hvor de kontinuerligt køber mere af dig med minimal salgsindsats fra din side.
Og husk – med en generisk tilgang vil man sjældent opnå de ønskede resultater.
Vær tro mod dig selv
Ligesom vi arbejder med kundernes personlighedstyper, arbejder vi også med din egen. Mange tror nemlig, at de skal lave om på dem selv og modificere deres personlighed for at kunne blive en god sælger. Det er vi dog slet ikke enige i!
Selv folk med ’atypiske’ sælgerprofiler kan udnytte deres egne unikke karaktertræk og disposition til at skabe positive salgssituationer, som de kan føle sig komfortable i. Vores erfaring viser nemlig tydeligt, at man bliver en bedre sælger ved at følge sin egen intuition og personlighed fremfor at tilpasse sig til det, som man tror, at man bliver nødt til at være.
Vi anbefaler derfor, at du arbejder aktivt med at undersøge din egen personlighed, så du kan identificere lige netop de strategier, der vil passe bedst til din sælgerprofil. Alt dette og meget mere kommer vi omkring i vores forløb, hvor vi også dykker dybere ned i, hvordan du kan anvende disse metoder i praksis. Herefter evaluerer vi efterfølgende både oplevelsen og resultaterne, så vi er sikre på, at du får skabt præcis den tilgang, der passer allerbedst til dig.
Disse er blot tre udvalgte punkter fra vores katalog. På vores salgsuddannelse eller kurser bliver du introduceret til hele paletten, så vi kan få dig transformeret til den autentiske, værdiskabende og nærværendesælger, som vi ved, at du render rundt og gemmer på. udforsk de forskellige muligheder for at få vores hjælp i vores salgsakademi her.